FGU-direktør vil råbe politikere op
Bygningerne her på Holger Brodthagensvej i Nykøbing har FGU Lolland-Falster lejet. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Repræsentanter for landets forberedende grunduddannelser (FGU) mødes i dag til midtvejsstatus for etableringen af de nye uddannelser.
LOLLAND-FALSTER Direktøren for FGU Lolland-Falster, Kathrine Hejlskov, har en klar dagsorden, når hun i eftermiddag deltager i et debatmøde for landets forberedende grunduddannelser, kaldet FGU, i København.
Her mødes repræsentanter for landets FGU'er med flere folketingspartiers uddannelsespolitiske ordførere om uddannelsen, som blev etableret for to år siden.
Mødet er en form for midtvejsevaluering for uddannelserne, som i sin tid fik fire år til at etablere sig, men FGU-lederne mener ikke, at regeringens forslag til finansloven for 2022 tager højde for, at det er nu, uddannelsen skal sikres en bæredygtig økonomi, fremgår det af en pressemeddelelse fra FGU Danmark.
For Kathrine Hejlskov handler det i første omgang om at sikre nogle bedre fysiske rammer.
- Vi er blandt andet nødt til at lappe taget på en af vores bygninger i Maribo. Det koster seks millioner kroner, og dem har vi ikke, fordi vi også skal bruge penge på at etablere os i vores nye lokaler på Holger Brodthagensvej i Nykøbing.
- Vi har på landsplan fået lavet en sektor, hvor der ikke på forhånd var taget stilling til, hvilke lokaler det var, vi overtog, og det har givet nogle forskellige udfordringer. Produktionsskolerne (FGU-uddannelsens forgænger, red.) var noget helt andet end det, vi er, og vi har brug for nogle andre rammer.
- Derfor må vi have større statslig opbakning. Vi burde jo have fokus på pædagogisk udvikling, men i stedet taler vi om bygninger, og hvor vi kan låne penge, siger hun og tilføjer:
- Vi er nødt til at have nogle ordentlige rammer at drive uddannelse i, hvis vi skal kunne gøre en forskel for de unge.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker