Fik fem kroner i timen for at køre Flextrafik
Foto: Lærke Posselt/POLFOTO/arkiv
Lærke Posselt/POLFOTO/arkiv
Fem kroner i timen for at transportere syge, ældre og skolebørn. Så lidt tjente en chauffør for et vognmandsfirma, der leverer offentlig kørsel - Flextrafik - til trafikselskabet Movia.
Lissi Sommer fra Horslunde, var arbejdsløs og så jobopslaget på Facebook i sidste år. Hun fik de nødvendige kurser og startede hos arbejdsgiveren Dansborg ApS. i Tappernøje i efteråret 2015. Det skriver Fagbladet 3F.
- Jeg havde ikke erfaring med branchen eller chaufførjobbet, men kunne rigtig godt lide det. Jeg blev dog mere og mere frustreret og deprimeret over den lave løn og de lange vagter, siger hun.
Hendes gennemsnitsløn lå på cirka 55 kroner i timen i de knap tre måneder, hun var ansat. Højeste indtjening var på 1.315 kr. minus skat for en vagt fra klokken syv morgen til 19 aften. Laveste løn var 22. oktober, hvor timelønnen landede på 4,85 kroner
På vagterne skal chaufførerne stå standby og være klar til at rykke ud, når der kommer en kørsel. Lønnen består af 48 procent af de penge, de kører ind. Resten får arbejdsgiveren.
Indehaver af Dansborg ApS Claus Moesgaard afviser løndumping, og påpeger, at hans øvrige chauffører tjener godt.
- Jeg synes, Lissi gav for tidligt op. Hun kunne godt have tjent en anstændig løn, hvis hun i samarbejde med kørselslederen havde fundet flere ture i hendes område. Men jeg ærgrer mig over, at nogle har haft en dårlig oplevelse hos mig, siger han.
Allan Andersen, faglig sekretær hos 3F pointerer, at afregningen fra Dansborg var i orden, når man ser på Krifas overenskomst, der åbner mulighed for at køre på provision.
- Dog skulle Lissi Sommer have haft minimumsbetaling oveni - på nær i den første måned. Vi hentede 9.662 kroner til hende i efterbetaling fra arbejdsgiveren. Men lønnen er stadigvæk alt for lav, siger Allan Andersen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde