NYKØBING En 25-årig mand uden fast adresse var tirsdag en tur i Retten i Nykøbing, hvor han blev kendt skyldig i flere overtrædelser af loven om euforiserende stoffer.
Han blev idømt fire måneders betinget fængsel med krav om 100 timers samfundstjeneste.
Den 25-årige mand modtog dommen.
Udover den dømte er en 29-årig mand fra Hunseby også tiltalt for at have været i besiddelse af og handlet med narkotika. Men den 29-årige mødte ikke op i retten, og hans sag skal derfor gå om.
Ifølge anklageskriftet mødtes de to mænd 22. september 2017 på Solvej i Nykøbing, hvor der skulle overdrages 20 gram amfetamin, 1 gram kokain, 10 gram ketamin, 15 gram MDMA, 2,42 gram ecstasy og 11 ecstasypiller.
De euforiserende stoffer ville mændene sælge.
Den 29-årige mand er også tiltalt for at have forsøgt at indføre 125 ecstasypiller til Danmark, men det mislykkedes, fordi pakken blev beslaglagt af politiet i Tyskland.
Han er også tiltalt for at forsøge at indføre 0,8 gram kokain, som blev opdaget på det Internationale Postcenter i Kastrup.
Den 25-årige mand har også forsøgt at indføre 11 piller af det beroligende middel Alprazolam, hvilket blev opdaget i det Internationale Postcenter. Han blev i retten også dømt for kørsel uden førerret, da han i september 2017 kørte på trods af en treårig frakendelse, som først udløber i januar år 2020.
De flere forsøg på handel med narkotika gav som nævnt fire måneders fængsel til den 25-årige mand, som dog slipper, hvis han udfører 100 timers samfundstjeneste og holder sig fra lignende kriminalitet i otte måneder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker