Fire markbrande onsdag
Efter en meget travl tirsdag, kunne brandvæsnet "nøjes med" at slukke fire markbrande onsdag.
Fire gange blev Lolland-Falster Brandvæsen onsdag kaldt ud til markbrande.
Klokken 12.48 blev der meldt om markbrand på Kertevej i Kettinge. Branden kom hurtigt under kontrol, men der skulle bruges en del vand, så der blev rekvireret en ekstra tankvogn fra Rødby, ligesom de frivilliges tankvogne og en værkstedstankvogn måtte hjælpe til.
Brandvæsnet sluttede opgaven på stedet klokken 13.25.
Om eftermiddagen opstod to brande ved Nørre Alslev. Den første alarm indløb klokken 16.05 og handlede om en markbrand ved Riserupvej. Den opgave var løst en times tid efter, men allerede klokken 17.59 var den gal igen - denne gang på Kippingevej.
Den fjerde og sidste markbrand blev der slået alarm om klokken 19.23, hvor der var opstået brand på en mark ved vejen Reersø lige syd for Sakskøbing. Brandvæsnet rykkede ud, men bonden havde selv fået slukket ilden, så brandvæsnet kunne nøjes med at efterslukke.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned