FLAGDAG BLEV MARKERET LOKALT
Borgmester Simon Hansen (S) holdt tale ved mindestenen - her flankeret af Per Amnitzbøl Rasmussen fra lokalforeningen af Danmarks Veteraner. Privatfoto
Privatfoto
Markering af flagdag bød også på mulighed for at hilse på ny veterankoordinator.
NYKØBING: Over 50 veteraner og pårørende var mandag mødt frem i Nykøbing for at markere flagdagen for Danmarks udsendte.
Anført af Nykøbing F. Garden gik veteraner og pårørende gennem byen til mindestenen i Bibliotekshaven, hvor borgmester Simon Hansen (S) holdt hyldest- og mindetale for kommunens udsendte gennem tiden.
Efter blomsterlægning og tale var Guldborgsund Kommune vært ved en reception i biblioteket.
Som en gestus til veteranerne gik borgmester Simon Hansen og 1. viceborgmester René Christensen med i paraden gennem byen.
Under receptionen blev der lejlighed til at hilse på Guldborgsund Kommunes nyansatte veterankoordinator Camilla Munkholm Jensen.
Flagdagen har været en tradition siden Folketinget indførte den i 2009 - og i år var det 10 år siden, at veteranerne fik lov at opstille stenen i Bibliotekshaven i Nykøbing F. Den har siden været samlingspunktet for lokalforeningen af Danmarks Veteraner - Lolland - Falster & Møns mindearrangementer i Guldborgsund.
Læs også artiklen "Oberstløjtnant: Verden er af lave", som omhandler flagdagen i Nakskov i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker