Flere får digital hjælp til at huske pillerne
Det er bestemt ikke alt, der kan løses over internettet. Men nogle opgaver kan måske. Foto: Martin Dam Kristensen, arkivfoto
Martin Dam Kristensen, arkivfoto
Kommunen håber på at få 10 procent af borgerne på den digitale ordning
LOLLAND Der er både penge at spare og tilfredshed at hente i at gøre enkelte dele af den visiterede hjælp i Lolland Kommune digital. Lolland Kommune har siden april 2019 afprøvet de såkaldte "skærmbesøg", og på nuværende tidspunkt får 112 visiterede ældre i kommunen besøg fra hjemmehjælpere via internettet. Der er selvfølgelig mange opgaver, der ikke kan klares digitalt. Men af de opgaver, der ikke kræver fysisk fremmøde - for eksempel medicinadministration, hjælp til at overholde aftaler, at huske borgerne på at spise, bad, undersøgelse og måling af værdier og lignende, har skærmhjælpen vist sig som et alternativ til det klassiske besøg.
Kan spare penge
I sagsfremstillingen fra Lolland Kommune står det skrevet, at det konkrete mål er at få 10 procent af borgerne med på den digitale ordning, der leveres i samarbejde med virksomheden Life-Partners A/S. Ifølge beregningerne, der er foretaget af kommunens embedsværk, kan der årligt spares lige knapt en million kroner, hvis hver 10. borger helt eller delvist overgår til den digitale løsning.
Her kan broderparten af pengene spares på noget så simpelt som mindre transporttid, der beløber sig til 2.344.179 kroner årligt.
Da ordningen blev evalueret i slutningen af 2019, var de involverede borgere i overvejende grad positivt indstillede over deres oplevelser med skærmene, skrives der i rapporten.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker