Flere flytter til end fra udkanten
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Trods befolkningstilbagegang har Guldborgsund Kommune haft flere tilflyttere end fraflyttere.
Selv om udkantskommunerne har oplevet en massiv befolkningstilbagegang gennem en årrække, kan flere af dem registrere en nettotilflytning af nye indbyggere.
Det gælder ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fredag kommuner som Odsherred, Vordingborg, Guldborgsund, Faaborg-Midtfyn, Mariagerfjord, Norddjurs og Vesthimmerland, der alle har haft en samlet befolkningstilbagegang i perioden 2007 til 2013, men alligevel har fået flere nye indbyggere ind over kommunegrænsen, end de har afleveret den anden vej.
Forklaringen er befolkningssammensætningen med flere ældre end unge, siger seniorforsker ved Københavns Universitet Hanne Tanvig, der i mange år har forsket i yderområdernes udfordringer.
- Myten om massiv fraflytning holder simpelthen ikke for en del kommuner. Det kan godt være, at de har en samlet befolkningstilbagegang, men det skyldes udelukkende de mange gamle, der dør, og for få nyfødte. Til gengæld har de flere tilflyttere end fraflyttere, siger hun.
De nye indbyggere kan være det grå guld i form af seniorer, men også flygtninge og indvandrere tæller på plussiden.
Samtidig arbejder flere kommuner via bosætningskonsulenter bevidst på at tiltrække nye indbyggere. Det gør de på Ærø, hvor den lille kommune oven i købet stiller et hus til rådighed for potentielle nye indbyggere, der gerne vil afprøve, hvordan det er at bo på øen, inden de træffer den endelige beslutning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned