Hvis man kører på landevejen mellem Nykøbing og motorvejen, er rødkålene på marken nord for Stubberup meget synlige. Det er Michael og Lisbeth Hansen, som dyrker rødkålene. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Danskerne foretrækker i stigende grad, at julemaden er lavet med danskproducerede fødevarer, viser ny undersøgelse. Det mærker lokal grøntsagsproducent.
Denny Michael JakobsenDennyMichael Jakobsen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBERUP Flere danskere giver udtryk for, at de er begyndt at tænke mere på klima og bæredygtighed i forbindelse med juleforberedelserne i år.
Landbrug & Fødevarer har fået Norstat til at lave en juleanalyse, hvor danskerne bliver spurgt om en række ting i forbindelse med julen.
Danskerne bliver blandt andet spurgt om, hvad de vil gøre for at prioritere klima og bæredygtighed i julen. Her vil 59 procent i højere grad undgå madspild, og 43 procent svarer, at de vil købe flere danskproducerede fødevarer.
62 procent af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt, at julemaden er lavet af danske råvarer.
Danskerne vil i stigende grad have julemad lavet af danske fødevarer, og Michael og Lisbeth Hansen gør deres til, at der kan komme dansk mad på julebordet. De regner med at høste 600 ton rødkål i år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Vejsalget fordoblet
Annonce
76 procent af de adspurgte forventer, at der står rødkål på bordet juleaften. En af de danske rødkålsproducenter er Michael Hansen, som har otte hektar med rødkål ud til Gaabensevej nord for Stubberup.
- I år har vi produceret cirka 600 ton rødkål. Vi begynder at høste fra midt i september og er lige blevet færdige med at levere den sidste rødkål for i år. Så begynder vi at høste igen 2./3. januar indtil starten af februar, fortæller Michael Hansen, som er fritidsrødkålsproducent.
Rødkålen leveres til Beauvais i Skælskør hver uge i perioden fra midt i september til nu. Han har ingen ansatte, men hans kone, Lisbeth Hansen, og børnene hjælper til.
Michael Hansen producerer også lidt grønkål, hvidkål og rosenkål, som sælges i vejboden. Han kan mærke, der er stigende interesse for de lokalt producerede fødevarer.
- Det går rigtig godt med salget i vejboden. Der bliver større og større efterspørgsel. Faktisk har vi solgt det dobbelte af, hvad vi solgte sidste år. Jeg tror, det hænger sammen med, at folk efterhånden er begyndt at gå mere op i, hvor fødevarerne kommer fra, siger Michael Hansen.
- Derudover har det nok også noget at gøre med, at folk er mere hjemme under corona-pandemien, og salget foregår udenfor, så vi er ikke underlagt corona-restriktioner, fortsætter han.
Michael Hansen har en fast kontrakt på, hvor meget rødkål han skal levere til Beauvais, så han har ikke skullet levere ekstra trods det tiltagende fokus på danskproducerede fødevarer. Han overvejer dog, om han skal udvide arealet med rødkål næste år.
Rødkålen er hovedafgrøden for Michael Hansen, men han dyrker også hvidkål, grønkål og rosenkål, som sælges i vejboden, som der er stort salg fra i år. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Intet slår brun sovs
Norstats undersøgelse viser i øvrigt, at brun sovs er den type mad, flest danskere regner med står på bordet ved julemiddagen i år. 84 procent forventer brun sovs til julemiddagen skarpt forfulgt af brunede kartofler, som 83 procent forventer indgår i julemiddagen. Risalamande tager tredjepladsen med 82 procent.
74 procent regner med, at andesteg indgår i julemiddagen, mens 62 procent forventer flæskesteg juleaften.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik