Flere husstande skal rense bedre
Forslaget til spildevandsplanen bliver i den kommende tid tilgængeligt digitalt på kommunens hjemmeside. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Den nye spildevandsplan er hovedsagelig en videreførelse og afslutning af de projekter, der findes i den nuværende plan.
GULDBORGSUND Den kommende plan for, hvordan Guldborgsund Kommunes spildevandshåndtering skal se ud de næste fire år blev på mandagens møde i kommunens teknik, miljø og ejendomsudvalg sendt i otte ugers offentlig høring.
Planen, der gælder fra 2020-2024, indeholder blandt andet, hvilke husstande der i den periode skal kloakeres, have egen renseløsning og selv separere regn- og spildevand.
Der vil i høringsperioden ikke blive holdt nogen borgermøder. Dog vil alle husejere, der bliver berørt af den nye spildevandsplan, blive informeret per brev, både i høringsperioden, og når planen er vedtaget. Inden kloakeringsprojekterne begynder, vil der dog blive holdt informationsmøder i samarbejde med Guldborgsund Forsyning.
Cirka 1.300 ejendomme skal have forbedret spildevandsrensning imellem 2021-2027.
I forslaget til spildevandsplanen skal der kloakeres cirka 300 ejendomme.
Derudover skal omkring 1.000 ejendomme i den spredte bebyggelse have sin egen lokale renseløsning, eksempelvis minirenseanlæg.
Størstedelen af de forskellige projekter forventer man dog først kommer til at ske i slutningen af perioden for spildevandsplanen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned