Flere pladser til nye sygeplejerskestuderende
UCSJ i Nykøbing har fra næste ansøgningsrunde yderligere otte pladser på sygeplejerskeuddannelsen. Foto: Carsten Lauridsen / POLFOTO
Carsten Lauridsen / POLFOTO
Der bliver plads til 65 sygeplejerskestuderende lokalt i næste runde.
University College Sjælland, UCSJ, udvider antallet af pladser til sygeplejerskestudiet. Det er godt nyt for UCSJ-afdelingen i Bispegade i Nykøbing, der kan se frem til yderligere otte pladser på studiet.
Dermed er der plads til 65 sygeplejerskestuderende på Nykøbing-afdelingen ved næste ansøgningsrunde med frist 5. juli.
Med ankomsten af yderligere otte pladser på uddannelsen bliver fordelingen af de pladser også ændret.
Sygeplejerskeuddannelsen er på nuværende tid normeret til 57 pladser i Nykøbing, og 35 af dem har studiestart i september, mens de resterende 22 starter i februar.
For fremtiden vil pladserne være fordelt med 33 studerende til sommerstart og 32 til vinterstart.
Det er derfor samtidig blevet nemmere at søge ind til vinteroptaget i februar, og UCSJ anbefaler også, at man søger uddannelsen med start både sommer og vinter.
- Region Sjælland oplever lige nu udvikling i beskæftigelse og tilflytning, og skal den udvikling fortsætte, er det selvsagt utroligt vigtigt at have et velfungerende sundhedsvæsen. Vi ved, at studerende meget ofte bliver i det område, hvor de er uddannet, så er det vigtigt, at vi tildeler studiepladserne i de områder, hvor de skal arbejde, forklarer direktør i Sundhed og Social i UCSJ, Hanne Fischer.
I alt udvider UCSJ sygeplejerskeuddannelsen med 50 pladser, der fordeles blandt de fire UCSJ-afdelinger i Region Sjælland.
Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker