Flere søger om hjælp til at klare konfirmationen
Foto: Cecile Smetana. Polfoto
Cecile Smetana/POLFOTO
Mange unge ønsker en konfirmation ligesom deres klassekammerater, men det kan være en kostelig affære.
Konfirmationstiden er ved at være oppe over, men har man hverken råd til mad eller tøj til teenageren, så er det en svær tid.
Derfor søger flere støtte hos hjælpeorganisationer og frivillige.
En af dem er kokken Camilla Jehner Baake, der for tredje år laver mad til festen, så udsatte familier også kan holde en ordentlig fest med tre gode retter. Det skriver DR Syd.
Hun har i år modtaget ansøgninger om langt over 1.000 kuverter:
- De er meget glade og taknemmelige for hjælpen. Det gør måske, at det bliver til mere end rugbrødsmadder, og at man måske kan få flere på besøg end bare lige mor, far og bedsteforældrene. Jeg håber, jeg er med til at give en lidt sjovere fest, siger hun.
Det er for mange en kærkommen håndsrækning.
Prisen på en gennemsnits-konfirmation er ifølge Nordea omkring 30.000 kroner.
Samtidig er det første gang, mange unge mennesker oplever en økonomisk forskel på dem selv og andre, fortæller René Skau Björnsson, formand for Børnesagens Fællesråd:
- Der er store forventninger blandt teenagerne. Hele det forventningspres gør, at flere søger hjælp, siger René Skau Björnsson.
- Det betyder rigtig meget, at den unge for eksempel stadig kan være med til blå mandag, selvom mor eller far ikke har så mange penge, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde