Flere syge fremskynder færdiggørelse af byggeri
Foto: Region Sjælland
Region Sjælland
En planlagt tom nybygget etage på Nykøbing F sygehus, bliver indrettet for at imødekomme behov fra flere syge.
I forbindelsen med moderniseringen af Nykøbing F Sygehus, som er i fuld gang, blev der i første omgang projekteret en ekstra tom etage på en nybygning, for at fremtidssikre et eventuelt kommende behov. Men allerede nu står det klart, at der hurtigtigre end forventet bliver brug for etagen.
Færdiggørelsen kommer til at koste ekstra. Indretningen af råhusetagen beløber sig i alt til 31,4 millioner kroner, som kommer fra puljen til videreudvikling af sygehusplanen, der gælder for hele Region Sjælland. Regionsråd Sjælland sagde god for starten på byggeriet ved et møde torsdag.
- Det er vigtigt for sygehuset og for området, at patienterne og personalet får moderne faciliteter. Den nye etage til patienter med lungesygdomme er med til at sikre udviklingen af Nykøbing F. Sygehus som et ambitiøst akutsygehus, siger Jens Stenbæk, regionsrådsformand i Region Sjælland.
MANA-byggeriet, der er en forkortelse af modernisering af Nykøbing F. Sygehus, bliver i første omgang bygget med et tomt råhus på anden sal til fremtidige udvidelser. Og det er den etage, som nu indrettes færdig og skal tages i brug af Lungemedicinsk Afdeling.
Hele moderniseringen af det lokale sygehus løber op i knap 270 millioner kroner.
Når det samlede byggeri står færdigt i 2018, indeholder det en ny sengebygning til akutte patienter, en intensiv afdeling, en stor hjerteafdeling og med den seneste udvidelse også en lungemedicinsk afdeling.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde