Flere tog til tiden på Sydbanen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Stadig flere passagertog på den danske jernbane kører og ankommer til tiden.
Stadig flere passagertog på den danske jernbane kører og ankommer til tiden. Sydbanen mellem Ringsted og Rødby er den strækning, hvor fremgangen er størst.
I forhold til samme periode sidste år er andelen af rettidige tog på Sydbanen vokset med 4,1 procentpoint til 94 procent oplyser Banedanmark.
Årsagen er først og fremmest en mere optimeret køreplan, forklarer områdechef i Banedanmark, Frank Haugaard:
- Flere steder er strækningen stadig et-sporet, og derfor påvirker en forsinkelse hurtigt rækken af tog, der kommer efter. Gennem et tæt samarbejde med togselskaberne har vi lagt en bedre køreplan, hvor vi også kan få trafikken tilbage til normalt når der sker noget uventet, uden at påvirke lige så mange tog som tidligere, siger han.
Over hele landet arbejder Banedanmarks trafikstyringsmedarbejdere samt lokomotivførere og togpersonale hos DSB og Arriva sammen i lokale præcisionsgrupper om alle de lokale tiltag, der kan være med til at sikre en bedre og mere rettidig afvikling af togtrafikken.
- Rettidigheden på Sydbanen var tidligere langt fra tilfredsstillende. Men nu ligger strækningen med en rettidighed på 94 procent som er over landsgennemsnittet på 93,1 procent, siger Frank Haugaard.
Ifølge Banedanmarks kontrakt er en tog rettidigt, når det ankommer til stationen op til fem minutter efter planlagt tidspunkt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker