For lavt uddannelsesniveau er en af Lolland Kommunes store udfordringer. Heldigvis viser Region Sjællands uddannelsesanalyse 2013, at det går fremad.
Det går godt med at få de unge tilmeldt en ungdomsuddannelse, og på de gymnasiale uddannelser har de lokale uddannelsesinstitutioner en høj gennemførelsesprocent.
Rapporten viser, at Lolland på en række områder klarer sig godt.
Det gælder andelen af unge, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse. Omkring 94 procent tilmeldte sig en ungdomsuddannelse efter afslutningen af 9. eller 10. klasse i 2012. Det overgås kun af fem kommuner i Region Sjælland.
Vedrørende andelen af elever, der gennemførte gymnasiet (stx) var det mere end 90 procent af eleverne på Maribo Gymnasium og Nakskov Gymnasium og HF i 2010. Gymnasierne ligger nummer tre og fire i Region Sjælland og betydeligt over landsgennemsnittet.
Samtidig gennemførte mere end 85 procent af eleverne på CELF i Nakskov i 2010 deres hhx-uddannelse. Det er tredjebedst i Region Sjælland og også pænt over landsgennemsnittet, og 77 procent gennemførte i 2010 htx på CELF i Nakskov. Det er næstbedst blandt uddannelserne i regionen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker