Flygtninge bliver indkvarteret i hallen
Omkring 100 flygtninge skal overnatte i Rødbyhavn Sportshal
Den store tilstrømning af flygtninge til Rødbyhavn har fået myndighederne til at oprette et modtagecenter i Rødbyhavn Sportshal.
Her kan omkring 100 personer overnatte, anslår formand for Røde Kors Rødby, Frank Vilhelmsen, som har været med til at gøre hallen klar til de mange overnattende gæster.
Røde Kors har hele dagen hjulpet til med mad, drikkevarer og tøj til de mange flygtninge, og her til eftermiddag har en gruppe på seks til otte frivillige hjulpet til ved sportshallen.
- Vi prøver at give en håndsrækning, hvor vi kan, fortæller Frank Vilhelmsen.
Også nødhjælpsorganisationens landsafdeling er klar til at give en hånd, hvis det skulle blive nødvendigt. Her tilbyder man blandt andet at køre til Rødbyhavn med en mobil lægeklinik. Det vurderes dog, at der ikke er behov for det i øjeblikket.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker