Flygtningebørn behandlet for dehydrering
Foto: LEHMANN MARTIN/POLFOTO
LEHMANN MARTIN/POLFOTO
Røde Kors er med i beredskabet i Rødbyhavn, og måtte onsdag give akut hjælp til flygtningebørn.
Røde Kors har oprettet 24 timers beredskab i Rødbyhavn, og koordinerer deres indsats til de mange flygtninge derfra.
Samaritter og læger fra Røde Kors er på stedet, og er klar til at se på sår, vabler, og brækkede ben. Nogle af de sår flygtningene, der var indkvarteret på Havneskolen og i Rødbyhavns sportshal, kom ind med stammede fra pigtråd. Den slags sår er vigtige at få i behandling, da de kan være er inficerede, forklarer Tina Donnerborg, chef i Røde Kors.
I går, onsdag, fortæller Tina Donnerborg, blev operationen akut, da flere børn måtte have behandling for dehydrering.
- Vi måtte ind og tale forældrene til børnene ned, så vi kunne give børnene drop med væske. Vi blev nødt til at rykke ind, fordi de stolede ikke på myndighederne. Vores store erfaring med psykosocialt arbejde gjorde, at vi kunne hjælpe de her mennesker og afspænde situationen, fortæller hun.
Selvom de 400 flygtninge i Rødbyhavn her til morgen er blevet frigivet, og nu formodentlig rejser videre mod Sverige, står beredskabet og Røde Kors stadig på standby.
- Vi opretholder vores beredskab i området, og vi står klar, hvis der kommer flere flygtninge til Rødbyhavn, afslutter Tina Donnerborg.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker