NYKØBING: Nykøbing FC kan vente stor opbakning fra klubbens ungdomsafdeling til aftenens pokalkamp mod AGF.
Fem kvarter før kick off begyndte omkring 250 ungdomsspillere med ledere og forældre på vandretur fra Anlæg NFC Syd til Lollands Bank Park.
- Det er en tradition, vi har benyttet til de store pokalkampe, så vi har prøvet det før mod både FC København og OB, fortæller Casper Ravn, der er ungdomsleder i NFC.
Mange af de tilstedeværende drenge og piger blev udsmykket og malet i NFC-farver, inden de drog af sted mod stadion.
Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
- Det er sjovt, og jeg har også været med de andre gange, fortæller Smilla Ravn, der spiller på NFC's U/12-pigehold og havde fået malet ansigtet med NFC på panden.
Annonce
- Jeg tror NFC vinder 2-0, lyder det optimistisk fra den unge NFC-pigespiller.
Det var der ikke helt enighed om hos drengene, hvor et par stykker i farten fik fyret af, at et mere sandsynlig resultat nok var en sejr til AGF på 3-1.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker