Nykøbing FC sælger fyrværkeri ved Cementen. Her Brian Friis Jensen fra bestyrelsen. Klubben skal næste år finde en ny stadeplads, når der skal byudvikles på området. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Intet nytår uden fyrværkeri. Men salget er i år påvirket af coronaen.
Denny Michael JakobsenDennyMichael Jakobsen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Bare rolig. Der skal nok være fyrværkeri at kigge på i aften, når klokken slår 12. Men det kan godt være, at der er en anelse mindre end sidste år.
I hvert fald lyder meldingen fra de forskellige salgssteder i Nykøbing, Folketidende har talt med, at salget ikke ligefrem boomer. Men omvendt er det heller ikke gået helt i stå trods corona-restriktioner.
Ved Cementen sælger frivillige fra Nykøbing FC fyrværkeri for at samle penge ind til klubben.
- Salget går fint. Tirsdag så fornuftig ud, men det er 30. og 31.december, som traditionelt er de store salgsdage, siger Brian Friis Jensen fra Nykøbing FCs bestyrelse.
Det er andet år i træk, at Nykøbing FC sælger fyrværkeri på Cementen, men det bliver også sidste år, da området skal byudvikles.
Annonce
- Vi skal derfor til næste år have fundet en ny stadeplads. Vi vil gerne have kørt et godt kundegrundlag op og være kendt for god kvalitet til billige priser. Og vi kan også mærke, at folk husker os fra sidste år, fortæller han.
Corona-restriktionerne har betydet, at Nykøbing FC har opgraderet teltet til dobbelt størrelse, så der kan være flere kunder i forhold til, hvor mange der må være pr. kvadratmeter.
- Folk er gode til at huske mundbind og bruge håndsprit. Folk er også meget bevidste om digital betaling, så der ikke er mange penge, der skifter hænder, siger Brian Friis Jensen.
Nykøbing F. Skytteforening sælger i år fyrværkeri for første gang. Her viser næsteformand Max Pil lidt af udvalget. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Går lidt op og ned
I år har Nykøbing F. Skytteforening valgt at sælge fyrværkeri for første gang fra deres klublokaler ved Kohaven.
- Det var besluttet på forhånd, at vi skulle prøve det af for første gang i år, så det er lidt uheldigt, at det er faldet sammen med coronaen, siger Johnny Enøe Christensen fra bestyrelsen.
- Det går lidt op og ned med salget. Der er ikke hele tiden så meget rend på. Folk holder sig måske lidt tilbage i år, fortsætter han.
Skytteforeningen har valgt at sælge fyrværkeri for at få et ekstra tilskud til at udvide klubaktiviteterne med bueskydning.
- Vi har en container, vi gerne vil beklæde indvendigt, så den kan bruges til bueskydningshus, og det koster jo lidt, siger Johnny Enøe Christensen.
Hos T.Hansen og Harald Nyborg i Guldborgsundcentret er meldingen, at det meste af salget blev flyttet frem til før jul på grund af coronarestriktionerne. Salget forventes at være på samme niveau eller lidt under sidste år. Nu må de to butikker kun sælge fyrværkeri over nettet til afhentning ved deres udleveringssteder.
Annonce
- Kunden kan hente bestillingen uden at skulle ind i et telt. Han skal bare aflevere kvitteringen og kan så få sat fyrværkeriet ind i bagagerummet, siger Lars Jørgensen, butikschef i T.Hansen.
Seneste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Ikonisk kro solgt til indisk milliardær
Spor blokeret på motorvej
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel