Folk ventede i timevis på russisk ubåd

En gigantisk russisk ubåd sejlede fredag aften gennem Langelandsbælt. Foto: Claus Hansen

Ved 21.30-tiden fredag passerede den gigantiske russiske ubåd Albuen på Vestlolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

"Dmitrij Donskoj" var ventet med længsel. Verdens største atomubåd, der er på vej fra Severodvinsk i det nordlige Rusland til Sankt Petersborg, sejlede fredag gennem dansk farvand, og omkring 100 mennesker havde taget opstilling ved Albuen på Vestlolland.

De første kom ved 14-tiden, og de fik lov at vente længe. Først omkring klokken 20.30 kunne man i horisonten ane den destroyer, der ledsager den 172 meter lange ubåd. Og klokken blev henad 21.30-21.45, før "Dmitrij Donskoj", destroyeren og et hjælpeskib passerede - desværre i lidt diset vejr ...

De første tilskuere kom klokken 14 og måtte vente i mange timer. Foto: Claus Hansen
Da ubåden passerede Albuen, var det blevet lidt diset. Foto: Claus Hansen, arkivfoto