Før danskerbrag i Final 4: - Spillerne er mærkede, men klar til at give alt
Træner Jakob Larsen og NFH-spillerne er klar til at levere endnu en toppræstation i dagens European League finale mod Ikast. Foto: Aleksandar Djorovic/Scanpix
Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix
NFH er klar til dagens European League finale mod Ikast efter den dramatiske semifinalesejr over Borussia Dortmund, der blev besejret efter straffekastkonkurrence.
GRAZ, FOLKETIDENDE: Det er dagen derpå for NFH ovenpå den helt vanvittige afslutning på European League semifinale mod Borussia Dortmund lørdag aften, hvor falstringer til sidst trak det længste strå efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence.
De 70 minutters håndbold i går har naturligvis sat sig sine spor før dagens finale mod Ikast, der kom langt nemmere igennem deres semifinale mod Thüringer, og har har haft nogle flere timers restitution, da midtjyderne spillede den første af gårdagens to semifinaler.
Cheftræner Jakob Larsen har søndag formiddag dannet sig et overblik over truppens tilstand og fornemmer en stor spillelyst for dagens finale.
- Status er at humøret er højt. Alle er glade. Det er klart, at det drama vi var ude for i går og at udfaldet blev som det blev, så skal man jo være glad, og den glæde kan vi selvfølgelig bruge til noget, når kræfterne måske er aftagende. Så jeg forventer at vi kan gå all-in på kampen. Spillerne er mærkede, men klar til at give alt, lyder det fra Jakob Larsen, der fortsætter.
- Man skal også huske på, at det ikke var alle der spillede lige meget, så der vil være nogen, der kan få en større rolle mod Ikast, pointerer Jakob Larsen, der ikke fandt spilletid mod Dortmund til Marie-Hélène Sajka og Tyra Axnér slet ikke kom på banen.
Favoritværdigheden er der dog ingen tvivl om i Jakob Larsens hoved.
- Ikast er kæmpe favoritter. De har jo slet ikke været i problemer på noget tidspunkt i denne her turnering, og vundet alle deres kampe, men forventningspresset ligger også på dem, og det skal vi forsøge at udnytte. Det er femte gang, at de er til et Final 4-stævne, og det har endnu ikke vundet, så nu skal det være for dem, og det kan være svært at styre det pres, lyder det fra Jakob Larsen, der glæder sig til dagens kamp.
- Både for trænere og spillere er europæiske finaler ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver flid og dygtighed at nå der til, så det handler om at nyde det og gøre alt hvad man kan, for man ved aldrig om man kommer til at prøve det igen, siger Jakob Larsen.
Der er kampstart i Raiffeisen Sportpark i Graz kl. 18:00, og kampen kan følges direkte i Radio SydhavsØerne og på TV 3 Sport. Vi følger naturligvis også op med reaktioner på folketidende.dk umiddelbart efter finalen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker