"Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark:" Frederik vil være en samlende konge af i morgen

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmark har søndag fået en ny regent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Frederik X håber, at blive en "samlende konge af i morgen"

Det sagde han i sin tale fra balkonen på Christiansborg Slot, hvor han også fremsagde sit valgsprog: "Forbundne, forpligtede, for kongeriget Danmark".

Og i talen kom han også ind på Dronning Margretes betydning for Danmark.

- Gennem et halvt århundrede er hun fulgt med tiden med vores fælles arv som afsæt. Til altid vil hun blive husket som en regent ud over det sædvanlige. Min mor har som få formået at gå i et med sit kongerige. I dag går tronen videre, sagde Kong Frederik X.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tusindevis af dannebrog flagrede, mens kong Frederik X stod på balkonen. Foto: Ingrid Riis

En konge vi kender

En rørt konge tørrede tårerne væk og stod på balkonen med Dronning Mary og deres fire børn. Statsminister Mette Frederiksen (S) havde forinden været på balkonen med Frederik, hvor hun udråbte ham som konge.

Det gjorde hun ved ordene; "Længe leve Hans Majestæt kong Frederik X"

- Den kronprins, der nu bliver vores regent, er en konge, vi kender, en konge vi holder af, og en konge vi stoler på, sagde statsministeren.

Opdateres...