Debatmødet lørdag samlede cirka 40 mennesker på Stubbekøbing Rådhus. Her blev de lokale foreninger enige om at arbejde mere sammen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
40 ildsjæle mødtes lørdag på Stubbekøbing Rådhus.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
Foreningerne i Stubbekøbing skal til at arbejde langt mere sammen, end de tidligere har gjort.
Det blev konklusionen på et tre timer langt møde, som lørdag formiddag blev holdt på Stubbekøbing Rådhus.
Cirka 40 repræsentanter for 28 lokale foreninger var mødt op for at debattere, hvordan man lærer hinanden bedre at kende og dermed bliver bedre til at samarbejde.
- Et imponerende fremmøde. Jeg vil sige, at det var en succes, siger formand Anders Bondo fra Liv i Stubbekøbing, som havde indkaldt til mødet.
Anders Bondo, der er formand for Liv i Stubbekøbing, havde indkaldt til mødet for foreningerne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lokalt årshjul
Annonce
På mødet blev det også vedtaget, at der skal laves en oversigt over de foreninger, som findes i Stubbekøbing.
- Mange kender ikke de lokale foreninger, siger Anders Bondo.
På oversigten skal der blandt andet være telefonnumre på kontaktpersoner i de enkelte foreninger.
Desuden skal der laves et årshjul, som viser de lokale aktiviteter, der finder sted fra år til år.
- Det er også vedtaget at holde et møde som det lørdag hvert år, siger Anders Bondo efter mødet.
Mange gode ideer
Til at styre mødet var indkaldt Rune Macdonald, som er kulturkonsulent i Guldborgsund Kommune. Han fik deltagerne til at komme med flere gode ideer til fremtiden.
Flere foreslog at bruge Facebook til at informere om aktiviteter.
- Men man kan også bruge avisen og vores kirke, sagde organist Aase Sløgedal fra Stubbekøbing Kirke.
Ann Dasseville fra det lokale vinterbadernetværk opfodrerede også til, at man i Stubbekøbing i højere grad bruger de samme platforme, når man skal informere andre foreninger om aktiviteter.
Annonce
Endelig slog Peter Wulff fra byens store byggemarked til lyd for brede arrangementer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde