Medlem af Guldborgsund Byråd og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, René Christensen, vil have staten til at oprette en pulje, som private husejere kan låne af til betaling af de pålagte kommunale kloakeringer.
Mange private husejere er kommet i klemme, fordi de ikke har råd til og ikke kan låne til udgifterne for den tvungne kloakering i det åbne landskab.
- Nogle husejere er så dårligt stillede, at de kan risikere at måtte gå fra hus og hjem. Det må vi finde en ordning på, siger René Christensen.
- Jeg har fået et personligt møde med miljøminister Ida Auken (F) i stand den 31. januar, hvor jeg vil præsentere hende for min idé, siger René Christensen, som forlods har fået en fornemmelse af, at miljøministeren ikke er afvisende over for tanken om at oprette en statslig pulje, som borgerne kan låne af, hvis de ikke på anden vis kan skaffe pengene til at betale for kloakeringen.
- For staten er en pulje på 30 – 40 millioner ikke så frygtelig mange penge. Men de godt 50.000 kroner, som kloakeringen koster de enkelte husejere, kan være frygtelig mange penge.
- Det er dybt godnat, at skabe borgere med sociale problemer på grund af en kloakeringsregning. Det vil i det lange løb helt sikkert være billigere for både staten og i sidste ende kommunerne, hvis borgerne lånes penge til kloakeringen, siger René Christensen.
Han mener ikke, at staten risikerer at sætte penge til, når det blot handler om et udlån til borgerne.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker