Forhøjet sikkerhedsniveau - lokalt politi hårdt spændt for
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Det forhøjede sikkerhedsniveau betyder ikke yderligere opgaver til Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der i forvejen har rigeligt at se til.
Det forhøjede sikkerhedsniveau i Danmark har betydet at Fyns Politi, på Rigspolitiets anmodning, har sendt 11 betjente til at bevogte den franske ambassade i København. Det kunne TV 2/FYN torsdag fortælle.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er dog ikke blevet anmodet om flere betjente, kan chefpolitiinspektør Lars Harvest fortælle.
- Vi er i en lidt anden situation i vores politikreds. På grund af situationen ved grænsen, hvor vi lige nu får mandskab fra flere politikredse, så er vi i forvejen under det forhøjede sikkerhedsniveau, forklarer han.
Det ville derfor heller ikke give mening for sydsjællandske og lolland-falsterske betjente, at skulle en tur til hovedstaden for eksempel for at bevogte bevogte ambassader.
- Man kan sige det på den her måde; skulle vi stille med, lad os sige, to-tre mand til bevogtning, så skulle vi også have to-tre mand i erstatning fra andre, siger Lars Harvest.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde