Forhøjet vandstand mandag morgen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET 09.38: Vandet står højt i farvandet syd og øst om Lolland og Falster mandag morgen. I Hesnæs over 1,2 meter over normalen.
Mandag morgen er en kølig og regnfuld en af slagsen over Lolland-Falster. Men det er ikke kun ovenfra, at der er mere vand, end nogle måske bryder sig om.
Vandstanden i farvandet syd om Lolland og Falster og på Falsters østkyst er nemlig også noget højere end normalt. Ifølge Forsvarets Center for Operativ Oceanografi er der tidligt mandag morgen målt 106 centimeter over normalen i Hesnæs på Falsters østkyst, og mod syd er seneste måling kort efter klokken 6.30, at vandstanden her er 91 centimeter over normalen, mens det i Rødbyhavn er 89 centimeter.
Senere mandag formiddag kunne DMI oplyse, at de klokken 09.10 var helt oppe på 1,21 meter over normal vandstand. Det er siden faldet til 1,13 og ventes langsomt at falde yderligere henover de kommende timer.
I Rødbyhavn ventes man at nå maksimum med en meter over normalen klokken 11.20. I Gedser har man klokken 9.40 rundet en meter, og det ventes at toppe med 1,03 meter klokken 11.10.
I Bandholm på Lollands nordkyst ser det noget mere tilforladeligt ud. Her siger seneste måling mandag formiddag 35 centimeter over normalen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde