Danmarks første certificerede bæredygtige naturpark ligger ved Maribosøerne. Det er Naturpark Maribosøerne, der også er Danmarks ældste naturpark, der netop er blevet tildelt ”European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas”, oplyses det i en pressemeddelelse.
Charteret administreres af Europarc Federation, der er en international organisation, som repræsenterer natur- og nationalparker i 36 lande. Ifølge pressemeddelelsen skal certificeringen primært ses som en anerkendelse af det tværgående samarbejde i brugerrådet for naturparken.
Charteret er først og fremmest et praktisk ledelsesværktøj, der skal være med til at sikre udvikling af turismen på en afbalanceret økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig facon. Det er baseret på frivillige aftaler mellem naturparken og dens relevante interessenter om at sikre en fornuftig beskyttelse af naturværdierne i området, fremgår det af pressemeddelelsen.
Arbejdet med at opnå charteret har taget tre år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde