Fornemme havepriser til lokalt gartneri og ildsjæl
Motiv fra weekendens Cph Garden-haveshow. Foto: Martin Sølyst/HaveselskabetMartin Sølyst/Haveselskabet
Haveselskabets store haveshow Cph Garden 2019 blev i weekenden afviklet i Ballerup, og to af priserne gik til Lolland.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Det handlede om at hylde haveglæden, da Haveselskabet i weekenden for blot anden gang nogensinde afviklede sit store haveshow "Cph Garden".
Og hyldest var der masser af, ikke mindst til lokale ildsjæle med grønne fingre og hænderne skruet rigtigt på. I løbet af showet, som begyndte torsdag og sluttede i går søndag, blev der uddelt otte priser og en fjerdedel af dem gik til Lolland.
Torsdag blev ildsjælen og køkkenhave-eksperten Karna Maj fra Nakskov hædret med prisen som Årets grønne profil.
Det er Haveselskabets egne medlemmer og følgere på de sociale medier, som har været med til at sikre Karna Maj den flotte pris. Tidligere på året blev medlemmer og følgere nemlig bedt om at foreslå kandidater til priser i ialt fem kategorier - herunder Årets grønne profil.
De kandidater, der blev foreslået flest gange blev efterfølgende nomineret, og bagefter har alle kunnet stemme på de nominerede i de fem kategorier, og her fik Karna Maj altså flest stemmer i sin kategori.
Annonce
Karna Maj har sin egen blog - Karnas køkkenhave - som du kan kigge nærmere på HER.
Men det var ikke den eneste pris, der gik til Lolland. I løbet af showet kunne publikum stemme på deres favoritter blandt otte showhaver, ni mindre inspirationshaver og de mange stande.
Og i sidstnævnte kategori, som havde titlen Årets udstiller, løb Radsted Gartneri fra Radsted med prisen for den bedste stand foran alle andre - og ifølge arrangørerne var det endda en klar sejr, det lokale gartneri vandt.
Årets udgave af Cph Garden blev afviklet i Harrestrup Ådal ved Ballerup.
Klik på billedet herover for at se billeder fra Radsted Gartneris stand.
Radsted Gartneris prisvindende stand på Cph Garden. Foto: Leif Larsen, Foto-gallerietLeif Larsen, Foto-galleriet
Radsted Gartneris prisvindende stand på Cph Garden. Foto: Leif Larsen, Foto-gallerietLeif Larsen, Foto-galleriet
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker