Forsikringsselskab gør status efter stormfloden: Så mange på LF anmeldte skader
Arkivfoto: Ingrid Riis, Ritzau Scanpix
.
Stormfloden i oktober forårsagede masser af ødelæggelser på Lolland-Falster. Nu har et af de større forsikringsselskaber gjort antallet af anmeldelser op.
Masser af skader på grund af stormen - noget færre skader på grund af stormfloden.
Det er kort fortalt status fra forsikringsselskabet GF Forsikring efter stormfloden, der ramte Lolland-Falster 20. og 21. oktober.
Ifølge selskabets presse- og kommunikationskonsulent Rasmus Damkjær har GF Forsikring registreret cirka 100 anmeldelser om stormskader og færre end 10 anmeldelser om stormflodsskader på Lolland-Falster efter den voldsomme weekend.
På landsplan har forsikringsselskabet registreret lidt mere end 1300 stormskader og 256 stormflodsskader, oplyser GF Forsikring i en pressemeddelelse.
- En så voldsom stormflod er heldigvis sjælden, hvor vores afdeling for skadehjælp virkelig blev sat på prøve. Udover stormskaderne på husforsikringen kontaktede medlemmerne os også med mange spørgsmål om stormfloden.
- For selvom det er Naturskaderådet, der i dette tilfælde går ind og dækker, har vi som forsikringsselskab et ansvar for at rådgive vores medlemmer, så de kommer nemmest muligt igennem en svær situation. Det har været en stor opgave, siger direktør for skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager, i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker