Forsinkelser og aflysninger i togtrafikken
Togforsinkelser rammer morgenpendlere. Arkivfoto: Michael Patrick Larsen
Michael Patrick Larsen
En signalfejl ved Ringsted Station giver torsdag morgen forlænget rejsetid hos DSB mellem Nykøbing og København.
Togpendlere er torsdag morgen ramt af forlænget rejsetid og forsinkelser.
Ifølge Rejseplanen afgik toget fra Nykøbing mod København H med planlagt afgang klokken 6.38 først klokken 6.59.
Afgangen en time senere, klokken 7.38, er aflyst og starter i stedet rejsen fra Vordingborg Station. DSB henviser til senere togafgange til rejsende fra Nykøbing. Det samme gælder afgangen klokken 8.38 fra Nykøbing.
I den anden retning er der også problemer. Toget, der afgik fra København H klokken 6.06 med planmæssig ankomst 7.29 i Nykøbing, kører kun til Vordingborg, hvor det, ifølge Rejseplanen, ankom med 38 minutters forsinkelse. Togafgangen en time senere er ligeledes også kun kørt til Vordingborg.
Forsinkelserne skyldes sporskiftefejl ved Ringsted Station.
Der indsættes ikke togbusser, men henvises i stedet til regionaltog, der kører mellem Nykøbing og Næstved.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde