Forskere afviser regeringen: Højere fart giver flere døde

Det er på et yderst spinkelt grundlag, at regeringen mener at kunne hæve fartgrænsen på såvel landeveje som motorveje, uden at flere vil komme til skade eller blive dræbt. Det skriver Altinget.

Ifølge to førende trafikforskere strider det ikke blot mod trafikkens jernlov om at fart dræber, men også mod erfaringerne fra tidligere forsøg med at tillade højere hastigheder.

Også selv om regeringen vil øge sikkerheden på de udvalgte strækninger.

- Forslaget peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej. Der er ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en forringet trafiksikkerhed på strækninger, siger Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til Altinget.

Også tidligere DTU-forsker Mogens Fosgerau peger på, at erfaringerne med højere hastigheder særligt for motorveje peger i en anden retning, end det regeringen lægger til grund.

- I 2004 satte man farten op til 130 km/t. på en række motorvejsstrækninger. Evalueringen viste en klar sammenhæng med, at der skete flere ulykker og at flere døde, siger Mogens Fosgerau, der i dag er tilknyttet Københavns Universitet, til Altinget.

Det er Vejdirektoratet, der har udpeget strækninger, hvor det vurderes at være "trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt" at hæve fartgrænserne.

Og det er netop Vejdirektoratets vurdering, transportminister Ole Birk Olesen (LA) henviser til, når han skal forklare, hvordan hastighederne kan øges, uden at det får "mærkbar indflydelse" på ulykkestallene. Blandt andet fordi der følger en række initiativer, som skal forøge sikkerheden.