Forslag skal styrke lokalt elevdemokrati
Arkivfoto Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lokale elevers stemme skal høres tydeligere, derfor vil Danske Skoleelever dele landet op i flere lokalafdelinger.
Danske skoleelever er elevernes egen interesseorganisation. Det skal blive tydeligt for lokale elever, da et forslag ved organisationens generalforsamling lyder at dele de nuværende seks lokalafdelinger op til 17.
- Der er to hovedårsager til, at vi har udarbejdet forsalget. Dels fordi at det er vigtigt for Danske Skoleelever som national forening og interesseorganisation for alle landets skoleelever, at vi har repræsentanter fra alle dele af landet. Men vigtigst er, at vi gerne vil have en struktur, som gør det let for os elever at gå sammen og få indflydelse på den skolepolitiske dagsorden i vores lokalområde, siger Jakob Bonde, formand for Danske Skoleelever.
Lokalt betyder det, at i stedet for at tilhøre region Sjælland, så får Lolland og Falster eget lokalområde.
Der skal stemmes om forslaget ved organisationens generalforsamling i Randers, den 20.-22. april, hvor der kommer 300-500 elever, og formanden håber at der er repræsentanter for alle de nye lokalafdelinger. Vil man som skoleelev med, kan man tilmelde sig helt frem til generalforsamlingens start og det er gratis at deltage.
- Jeg håber rigtigt meget, at der kommer elever fra alle de nye 17 lokalafdelinger, så vi kan få valgt lokalbestyrelser og på den måde styrke det lokale elevdemokrati på blandt andet Lolland og Falster, afslutter Jakob Bonde Nielsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker