Edith Koch Rasmussen, akutsygeplejerske på intensivafdelingen, blev den første på Lolland-Falster, der fik coronavaccinen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Sygeplejerske på intensivafdeling på Nykøbing F. Sygehus fik den første coronavaccine på Lolland-Falster ved det, projektleder kalder en festdag.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
Edith Koch Rasmussen blev den aller første på Lolland-Falster, der fik en vaccine mod coronavirus.
Den blev givet søndag morgen klokken 9, og det skete i forlængelse af, at hun kom fra en nattevagt som sygeplejerske på intensivafdelingen, hvor hun havde passet en coronapatient.
Netop frontpersonalet er de første, der får vacciner, og Edith Koch Rasmussen har ikke været i tvivl om, at hun gerne ville have vaccinen.
- Siger jeg nej, så siger jeg ja til risikoen for at få sygdommen. Jeg kan blive smittet på arbejdet og tage hjem og smitte familien eller blive smittet ude i samfundet og tage det med på arbejdet, hvor jeg kan smitte patienter, og det kan de ikke tåle, sagde hun.
Randi Jepsen, projektleder på vaccinationscenter NFS, som det nyoprettede sted kaldes, glædede sig over, at der nu endelig kan vaccineres. Foto: Claus HansenClaus Hansen
En festdag
Annonce
Vaccinationen fandt sted i en afdeling af sygehuset, der er specielt indrettet til formålet, og hvor der tidligere har været blandt andet sygeplejerskeuddannelse.
Sygehuset har i føste omgang modtaget 200 vacciner, der de kommende dage gives til de ansatte på akut- og intensivafdelingerne på sygehuset, der har tættest kontakt med de smittede.
50-60 vacciner bliver givet i løbet af søndag, forventede Randi Jepsen, projektchef for vaccinationscenter NFS, da de første vacciner blev givet.
Og hun glædede sig over, at man nu er i gang med at vaccinere.
- Det er en festdag, sagde hun med et stort smil i øjnene og formentlig også bag mundbindet.
Læs mere om den første vaccine mod corona i morgendagens papirudgave af Folketidende.
Søndag morgen blev den første coronavaccine givet på Nykøbing F. Sygehus. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Søndag morgen blev den første coronavaccine givet på Nykøbing F. Sygehus. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Edith Koch Rasmussen (til venstre) og Sara Bruun, de to første, der fik coronavaccinen, havde god plads i observationslokalet, hvor de netop vaccinerede skal opholde sig et kvarter efterfølgende, så der ses til, at de ikke får nogen umiddelbare bivirkninger. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker