Flextrafikchef hos Movia, Jens Peter Langberg, og regionsrådsformand Heino Knudsen klippede snoren til de første elbiler og tog en af de første ture. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
De to første elbiler til flextrafik er indviet foran Nykøbing Sygehus.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING 380.000 patienter bliver årligt kørt af Movia til og fra Region Sjællands sygehuse med patientbusser og flextrafik.
Mandag kom planen om at gøre de patientkørsler lidt grønnere et skridt nærmere, da Region Sjælland og Movia kunne indvie de første to elbiler til flextrafik foran Nykøbing Sygehus.
- Vi vil den grønne omstilling i Region Sjælland. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu får de første to elbiler ind i flextrafikken her i regionen. Det er et vigtigt første skridt, der giver os erfaringer med at bruge elbilerne i den regionale flextrafik i Region Sjælland, hvor der ofte er langt mellem hjem, behandlingssted og ladestander, fortæller Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland.
Med de to første elbiler i drift skal der gøres erfaringer med, hvordan et skifte til elbiler bedst skal håndteres, så det kan implementeres i hele Movias flextrafik, og hvordan flextrafikken skal indrettes fremover, så der kommer størst mulig værdi med den grønne udvikling.
Der er eksempelvis som noget nyt behov for tid til opladning og en anden tilrettelæggelse af chaufførpauser, så tiden til opladning kan udnyttes bedst muligt.
Annonce
- Chaufføren har jo været det halve Movialand rundt sådan en formiddag. Der bliver kørt mange kilometer, og selv om 350 kilometer lyder af meget for os andre, så er det jo ikke så meget i en flextrafik-bil. Den kan nemt komme til at køre det dobbelte på en dag, fortæller Jens Peter Langberg, flextrafikchef hos Movia.
Det er planen, at alle biler i 2030 skal køre på el.
- Om halvandet års tid er vi klar til at kigge på, hvad er det, vi skal have næste gang. Det vil kræve, at de kan køre længere og lade flere steder, når alle biler skal skiftes ud til at køre på el inden 2030. Og så kræver det sikkert noget mere, som de her to biler skal vise os, hvad er, fortæller Jens Peter Langberg.
De to nye elbiler vil køre i hele Movias område herunder i Guldborgsund og Lolland kommuner, og i Lolland Kommune vil bilerne også køre som plustur, hvor man bliver hentet ved postkassen og kørt til en station eller et stoppested, hvorfra man kan komme videre med tog eller bus.
Bilen, der benyttes til flextrafik, er en Hyundai Kona. På trods af en reel rækkevidde på over 400 kilometer var et af de største ønsker fra chaufførerne flere hurtigladere lokalt, da det ellers ikke er hurtigt nok at lade bilerne på offentlige ladestandere. I Nykøbing findes der i øjeblikket kun en hurtiglader. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Regionsrådsformand Heino Knudsen gav en kort tale foran Nykøbing Sygehus efterfulgt af flextrafikchef hos Movia, Jens Peter Langberg. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Nykøbing FC smadrer igen rekorder i storsejr
Anføreren forlænger i Nykøbing FC
Vibrerende stemning på værtshus: - Dildoparty gik over al forventning
Farvel til fem spillere og officielt goddag til én
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Susan åbner Madkassen
NFC i problemer: Skal redegøre for økonomisk rod