Første ørneæg er klækket

Foto: pandion.dof.dk/havornetv

BILLEDSERIE: Web-ørnene i Saksfjed Inddæmning kunne onsdag præsentere deres førstefødte.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag morgen var det første af Saksfjed-ørnenes to æg klækket, og en lille ørneunge kiggede undrende ud på verden.

Begivenhederne i ørnereden følges af mange via det web-kamera, Dansk Ornitologisk Forening har fået etableret, og tirsdag kunne de første følgere på pandion.dof.dk/havornetv fortælle, at der var hul på det ene af æggene.

Det meste af den regnfulde tirsdag sørgede ørnene for at beskytte æggene og tillod ikke mange kig.

Men her til morgen fik de mange tilskuere via internettet lejlighed til at få et glimt af den lille nye.

Og det varede ikke længe, inden ørnehannen landede på reden med bytte til den lille familie.

Foto: pandion.dof.dk/havornetv
Foto: pandion.dof.dk/havornetv
Foto: pandion.dof.dk/havornetv
Foto: pandion.dof.dk/havornetv