Forsvundne informationer vækker kritik

Nye infoskærme fortæller ikke om ankomster Foto: Anders Knudsen

Kun hvis man er udstyret med en smartphone, er det muligt at finde ud af på hvilket spor togene ankommer på Nykøbing Station.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mogens Olsen fra Sildestrup ankom i god tid, da han for nylig skulle hente sit 10-årige barnebarn Sofie på banegården i Nykøbing.
Hun skulle hentes på perronen, så hun ikke skulle vandre alene rundt på banegården i fredagsmylderet.

Han vidste, at toget ankom klokken 16.55, men hverken på informations-skærme eller hos de ansatte i 7-eleven kunne han få svar på, hvilken perron toget ankom ved.

- Jeg stillede mig ved spor to, for der kommer toget ofte. Der stod også en ældre dame, som var dårligt til bens og også skulle hente nogen ved toget. Pludselig kom toget ind på spor fire, og jeg skyndte mig ned ad trapperne, siger 71-årige Mogens Olsen, som mener, det er for dårligt, at man på banegården ikke kan få at vide, hvor og hvornår togene ankommer.

- Den service forventer jeg. Man kan ikke forlange, at folk finder svar på nettet hjemmefra. Der er jo ofte sporændringer, siger Mogens Olsen, som ikke har en smartphone og derfor ikke kan bruge eksempelvis “Rejseplanen”, når han er på farten.

Læs om flere klager over den manglende informationer i onsdagens udgave af Folketidende, hvor du også kan læse DSBs opfordring til folk, som ikke kan finde informationer på stationen.

Klik her for at læse Folketidende på PC


Klik her for at læse via en mobil enhed