Fortsætter det politiske arbejde
Arkivfoto. Foto: Per Houby
Per Houby
Linda Somemr nægter sig skyldig i anklagen fra politikredsen og fortsætter sit politiske arbejde ufortrødent.
Byrådsmedlem og kriminalassistent Linda Sommer (C) er i forbindelse med sit arbejde hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blevet tiltalt for at træde i tjeneste uden at have fået lov til det og for at videregive fortrolige oplysninger.
En sag som i næste måned skal for Retten i Nykøbing F., og som hun nægter sig skyldig i.
Sagen får i første omgang ikke konsekvenser for Linda Sommers politiske arbejde. Hun fortsætter i byrådet for de Konservative.
- Jeg har forelagt sagen for Lolland Kommunes chefjurist, der ikke mener, at der i øjeblikket er et problem i, at jeg fortsætter i byrådet, siger Linda Sommer.
Sagen kan først få konsekvenser, hvis hun bliver dømt. I det tilfælde skal Valgbarhedsnævnet tage stilling til, om hun er valgbar og dermed kan fortsætte sin politiske karriere. Det sker dog yderst sjældent, at en person erklæres for ikke valgbar.
Linda Sommer mener selv, at det netop er det politiske arbejde i kommunen, som har fået politikredsens ledelse til at rejse den pågældende sag mod hende.
- Der har fra ledelsens side været et mishag ved mit politiske engagement, og allerede da jeg første gang kom i byrådet rundsendte ledelsen en mail om, at jeg ville gå ned i tid. Jeg havde ikke personligt søgt om mindre tid og havde så meget overarbejde, at jeg blot kunne bruge min afspadsering til mit borgerlige ombud, siger hun.
Læs mere om sagen og hør mere fra Linda Sommer i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde