Forventer op imod 10.000 til festuge-koncert
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
Der bliver fuld knald på musikken og masser af kendte og mindre kendte musikere, når Radio SydhavsØerne inviterer til koncert på Torvet i Nykøbing.
Der bliver trængsel på Torvet i Nykøbing mandag 3. august, når Radio SydhavsØerne inviterer til gratis koncert på Torvet i Nykøbing i forbondelse med Nykøbing Falster Festuge.
Det er i hvert fald forventningen hos radiochef Anders Brønholt fra Radio SydhavsØerne.
- Vi forventer at fylde Torvet til sidste kvadratcentimeter. Der plejer at være fyldt med mennesker i de fem-seks timer, vi laver koncert. Det er ikke nødvendigvis de samme mennesker fra start til slut, så der vil nok være en udskiftning i publikum undervejs. Jeg gætter på, at vi samler 10.000 på Torvet, fortæller Anders Brønholt.
Derfor opfordrer han også publikum til at komme tidligt, så man kan komme ind på selve Torvet, da erfaringen fra tidligere år viser, at det godt kan være svært senere på aftenen.
På plakaten i år er blandt andre navne som L.I.G.A, Joey Moe, Anna David, Jokeren, 8Ball og Emilio. Det hele begynder klokken 18.30, og så går det ellers slag i slag, Hver kunstner får kun kort tid på scenen, inden der laves et hurtigt sceneskifte og den næste kommer til.
Den præcise rækkefølge for, hvornår de enkelte kunstnere optræder, kendes endnu ikke.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker