Fotovogne kvalt i succes
Foto: Polfoto
Polfoto
Rigtig mange borgere har bestilt en af politiets fotovogne til deres område. Nu tages muligheden af bordet.
Siden 1. april har Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds givet folk mulighed for at bestille en fotovogn til deres lokalområde.
Og det tilbud har været meget eftertragtet på Lolland-Falster.
- På det første døgn fik vi 75 henvendelser, og på en uge har vi fået mere end 150, fortæller Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet i kredsen, til DR Nyheder.
Fordi borgerne blev garanteret en ventetid på højest tre uger, har politiet set sig nødsaget til at trække deres tilbud tilbage og lukke for bestillingen de kommende 14 dages tid.
Erik Mather glæder sig over den store interesse for, men forventer også den daler med tiden, så færdselspolitiet kan nå det hele.
- Det er rigtigt positivt, at borgerne har taget imod systemet og ønsker at medvirke i, hvor der er behov for kontrol. Og når nyhedsinteressen daler lidt, vil nu nok også nå et niveau, hvor vi kan følge med, siger han.
Han fortæller, at behovet for fotovogne har været svingende. Nogle steder har kontrollerne resulteret i mange bøder, mens der andre steder slet ikke har været så mange biler at tage billeder af.
En del borgere har ønsket at have fartfælder stillet op ved landevejene omkring landsbyerne. Det har gjort, at politiet nu har et tydeligere billede af, hvor det står særligt skidt til med fartsyndere.
- Vi vidste godt, at der blev kørt for hurtigt, men nu får vi præciseret, hvor det er rigtigt galt, understreger Erik Mather overfor DR Nyheder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde