Fra 2016 kan nogle husejere få påbud
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Husejere skal selv betale for at skille regn- og spildevand inde på grunden.
Allerede til næste år vil Lolland Kommune begynde at påbyde private husejere i dele af Nakskov at adskille regn- og kloakvand og føre regnvandet ud i de nye, separate regnvandsledninger.
Det fremgår af det tillæg til spildsvandsplan frem til 2021, som lige nu er under godkendelse i kommunen.
Der har været mest omtale af planerne om at etablere en 3.200 kvadratmeter stor sø i Svingelen. Søen skal virke som en buffer for regnvand fra dele af Løjtoftevej-kvarteret. Bassinet anlægges af Lolland Spildevand i 2016 og vil koste 7,7 millioner kroner, når det åbne vandløb og de afskærende rør regnes med.
Næste år vil forsyningen desuden bruge 9,8 milioner kroner på separatkloakering af Solsikkevej, dele af Brückersvej og Skovsgaardsvej.
Andre veje, for eksempel den nordlige del af Svingelsvej, er allerede separatkloakeret, men husejerne er ikke påbudt at adskille regn- og kloakvand - endnu. Men de påbud vil begynde at komme fra 2016 og fremefter. Og det er husejerne selv, der skal bekoste arbejdet på egen grund.
Tillægget til spildevandsplanen omfatter Svingelsvej med sideveje, dele af Løjtoftevej og Østre Alle med sideveje.
Læs mere om den nye sø i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker