Fra kajak til vals
Foto: René Holten Poulsen Instagram
René Holten Poulsen Instagram
Fredag aften må den lokale roer René Holten Poulsen ignorere de ømme fødder, når han skal svinge danseren Jenna Bagge i en vals.
I sidste weekend koncentrerede kajakroeren René Holten Poulsen fra Maribo sig om DM, hvor han stillede op i otte løb og hentede guld i dem alle sammen.
Men nu er det dansetrinnene, det gælder. Når TV2 i aften, fredag, i bedste sendetid blænder op for den 14. sæson af Vild med Dans, er det ikke i træningstøj, men i kjole og hvidt, René Holten Poulsen skal dyste. Han skal sammen med den professionelle danser Jenna Bagge forsøge at overbevise både dommere og seere om, at han skal danse videre.
- Vi skal danse en vals, fortæller René Holten Poulsen. Og der er trænet benhårdt inden fredagens show. Men På grund af EM og DM har parret ikke trænet så meget, som de øvrige par i konkurrencen. Men i mandags var de store kajakkonkurrencer slut, og den intense træning for René Holten Poulsen og Jenna Bagge begyndte.
Parret mødte første gang hinanden 29. august og trænede ind imellem, at René Holten Poulsen også passede kajaktræningen og konkurrencer. Faktisk var Jenna Bagge med på sidelinjen i sidste weekend, da der blev afholt DM ved Bagsværd Sø.
- Jenna og jeg træner seks timer om dagen, fortæller René Holten Poulsen, da Folketidende.dk fangede ham midt på ugen, hvor han i øvrigt også var en tur på Lolland for at blive fejret i Maribo Kajakklub. hvor Jenna Bagge også var med.
- Heldigvis betyder min gode fysiske form, at jeg ikke behøver at tænke i fysisk træning for at kunne danse. Men mine fødder er ømme.
- Det sværeste er at huske alle de forskellige trin. Normalt når jeg ror, er det gentagelse på gentagelse, mens dansen byder på udfordringer i alle de mange variationer.
Og har han så rytme, den gode roer?
- Ja, det synes jeg da selv, men Jenna er vist ind imellem til træningen af en anden mening.
Og så en opfordring:
- Du skal skrive, at alle på Lolland-Falster skal stemme på os på fredag, og de skal stemme mere end én gang, siger René Holten Poulsen.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde