Fra skilsmisse til spillefilm: Sådan skabte Martin et nyt liv på Lolland
Martin Vrede Nielsen kunne ikke få sit familieliv, arbejdsliv og kreative liv til at gå op. Men så vendte han hjem til Lolland. Nu er han biografaktuel med sin første spillefim "Mulm".
Martin Vrede Nielsen har i årtier haft en forkærlighed for gyserfilm. Men det var livet selv, der leverede den største omvæltning, da han som alenefar til en otteårig pige måtte vende ryggen til Hillerød og storbyens hektiske hverdag efter en skilsmisse udløst af ægtefællens alvorlige psykiske sygdom.
Nu bor han i Rødby, hvor dagene i det sidste års tid er gået med vinsalg – og aftnerne med at klippe sin første spillefilm Mulm.
- Jeg ønskede ikke, at min datter skulle bo i sfo'en, fortæller han.
Med et fuldtidsarbejde som selvstændig med at lave visuel kommunikation plus pendling frem og tilbage mellem Hillerød og København forudså han, at det kunne blive resultatet.
Annonce
Martin Vrede Nielsen, vinmand om dagen og filmmand om aftenen. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
Martin havde brug for sit netværk
I Rødby, hvor 46-årige Martin Vrede Nielsen er født og opvokset, og hvor hans forældre stadig bor, kunne han til gengæld få hjælp til blandt andet at hente datteren.
- Jeg havde brug for mit netværk, da jeg blev alenefar, fortæller han.
Han skiftede samtidig tilværelsen som selvstændig ud med en ansættelse som vinsælger i Vin og Velsmag i Maribo.
- Min interesse for vin er da vokset betydeligt, efter jeg har arbejdet i et år i Vin og Velsmag, fortæller han.
Men vigtigst gav jobbet som vinsælger den nødvendige stabilitet i hverdagen – og friheden til at fordybe sig i klipningen af gyserfilmen Mulm om aftenen.
Med sig til Lolland havde Martin Vrede Nielsen nemlig, ud over sin datter, samtlige filmoptagelser til Mulm, som for tiden spiller i flere af landets biografer.
Martin Vrede Nielsen (til højre) med sin bror Michael, som han gennem årene har skrevet, produceret og instrueret adskillige kortfilm, fortrinsvist i gyser-genren, sammen med. Her en selfie til filmpremieren af filmen Mulm mandag i biografen i Nykøbing Falster. PrivatfotoPrivatfoto
Film sætter gang i samtale
Filmen er blevet modtaget med meget blandede anmeldelser, fortæller han. Lige fra to til fire stjerner. Martin Vrede Nielsen fæstner sig dog især ved, at publikum giver udtryk for at have fanget filmens ide og vision om at aftabuisere psykisk sygdom.
- Måske kan filmen være med til, at man tør tale mere åbent om psykisk sygdom, siger han.
Annonce
Og filmen har da også allerede sat gang i samtalen om psykisk sygdom, blandt andet i programmet Go' Aften Danmark på TV2, hvor filminstruktøren netop har været inviteret i studiet.
Kort om filmen Mulm:
Mulm er en psykologisk gyser baseret på Teddy Vorks prisbelønnede terrorroman fra 2020.
Filmen er lavet uden støtte fra Dansk Filminstitut.
Filmen har kostet omkring 900.000 kroner at producere, og pengene er fundet ved egenfinansiering og støtte fra familie, distributøren Another World Ent og Kickstarter crowdfunding.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker