FRA VIGTIG HANDELSHAVN TIL LYSTBÅDEHAVN
Indgang til Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Kim Hansen
Foto: Kim Hansen.
Der er fokus på Sakskøbing Havn gennem tiderne.
SAKSKØBING: - Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv åbner døren for alle, der har lyst til at se og læse lidt om, hvilken stor udvikling vores havn har gennemgået fra vigtig handelsvej over industrihavn til lystbådehavn med beboelse og faciliteter til en aktiv fritid. Vi kan også fortælle om skibsproduktion fra træskibe til moderne stålskibe. En produktion, der nu er flyttet fra området for at give plads til det rekreative, fortæller Ulla Petersen fra Arkivet og fortsætter:
- Arkivets frivillige har været i gemmerne og fundet 24 år gamle plancher om emnet, billeder, bøger med relation til havnen. Det hele er sat op til en plancheudstilling. Ud over denne vil René Larsen vise billeder på ”det store lærred”, som virkelig vil vise den store forvandling, der er sket.
Der er mange andre ting at se på hos os. Det kan også være, at du har noget historisk materiale, som vi må låne eller få, så det kan blive til glæde for flere.
Det vil være muligt at købe arkivet nyeste udgivelse ”Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv - årsskrift 2022 - Sakskøbing og omegn”.
- Så lørdag er en god anledning til at besøge os på arkivet, Juniorsgade 35 (indgang fra Lunden). Arkivernes dag er lørdag 12. november, og vi holder åbent fra klokken 10.00 til 14.00. Alle er meget velkomne - der er kaffe på kanden, slutter Ulla Petersen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker