Frelsens Hær centraliserer og lukker lokal afdeling

Foto: Claus Hansen

Lukning af lokal tøjsortering koster arbejdspladser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Omkostningerne til at drive sortering af genbrugstøj stiger, mængden af tøj falder i takt med øget konkurrence, og derfor gennemfører Frelsens Hær nu på landsplan en stor rationalisering af hele arbejdet med genbrug.

Lokalt får det den konsekvens, at tøjsorteringsanlægget på Narvikvej i Nakskov bliver nedlagt, og dermed forsvinder seks fuldtidsarbejdspladser fra Nakskov.

Landsledelsen i Frelsens Hær har besluttet at samle al tøjsortering i København og Odense, og konsekvensen bliver, at tøjsorteringscentrene i Nakskov, Esbjerg og Hadsund bliver lukket. Det sker med udgangen af juli.

Tøjsorteringsafdelingen i industrikvarteret i Nakskov har været en del af Frelsens Hærs arbejde lokalt i Nakskov i 18 år, idet det blev indviet i juli 1997.

Læs mere om lukningen og kommentar fra den lokale leder i torsdagens Folketidende


Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed