SFs gruppeformand i regionsrådet i Region Sjælland, Flemming Stenild fra Nysted, genopstiller ikke ved efterårets regionsrådsvalg.
Efter 28 år som folkevalgt i først amtsrådet og senere regionsrådet, har Flemming Stenild besluttet at sige stop.
- Juleferien og nytåret giver jo mulighed for overblik og eftertanke. Jeg har fundet, at det nu er det rette tidspunkt at holde. Partiet er i god gænge, og jeg vurderer, at der er talentfulde SF-kandidater på vej til valget til Regionsrådet i november i år, siger han i en pressemeddelelse.
Samtidig lover han at fortsætte sit politiske arbejde i regionsrådet og Danske Regioner for fuld kraft frem til valget i november.
- Det har i alle årene været et privilegium som folkevalgt at få lov til at præge spændende politiske forløb og at møde mange forskellige mennesker i partiet, på Lolland-Falster og i hele regionen, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned