Fri træning til trængte familier
Tingsted Gymnastikforening er en breddeforening, der byder på hold for alle aldre. Her et billede fra årets opvisning. Foto: Stenderup-Fotogalleri
Stenderup-Fotogalleri
Støtteforeningen har doneret 20 frikontingenter, som nu deles ud.
- Dyrk gymnastik eller svømning i et år ganske gratis.
Sådan lyder tilbuddet fra Tingsted Gymnastikforening, der ved hjælp af en donation fra sin støtteforening, Støtteforeningen for Tingsted Gymnastikforening, i øjeblikket udlodder 20 frikontingenter.
Dog henvender tilbuddet sig til en specifik gruppe, nemlig børn og unge i familier, som ikke lige kan finde penge i budgettet til selv at betale for et kontingent.
- Vi ønsker, at dem, der oprindeligt ikke havde råd til at melde sig på et hold, kan være med. Det er så vigtigt, at børn dyrker motion, men samtidig er der flere og flere familier, der ikke har råd til at sende dem af sted. Så vi synes bare, at det her var en smuk idé, forklarer Rikke Strange fra bestyrelsen i gymnastikforeningen.
Hun oplyser, at støtteforeningen her også vil sørge for at dække udgifter til eksempelvis tøj til opvisninger, og forklarer samtidig, grunden til, at tilbuddet først gælder nu, hvor foreningen egentlig har sat gang i de fleste af sine hold, er, at det skal ramme dem, der har mest brug for det.
Læs mere om det nye initiativ og hvordan man kan ansøge om del i frikontingentpuljen i lørdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde