Friske coronatal: Lolland under bekymrings-grænse
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Antallet af positive coronatets er faldet i Lolland Kommune, som nu igen er under myndighedernes bekymringsgrænse.
Det ser ud til, at det atter går den rigtige vej med udviklingen i coronasmitten på Lolland-Falster.
Som tidligere omtalt har Lolland Kommune i en periode haft så mange bekræftede coronatilfælde, at det såkaldte incidenstal (antal smittede pr. 100.000) lå over 20, som er myndighedernes bekymringsgrænse.
De seneste tal fra mandag eftermiddag viser imidlertid, at tallet i Lolland Kommune nu er faldet til 12,2, mens det i Guldborgsund Kommune er 11,6.
Helt konkret er antallet af positive tilfælde inden for den sidste uge fem i Lolland Kommune og syv i Guldborgsund.
Mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut viser også, at der det seneste døgn er registreret 452 bekræftede smittetilfælde på landsplan.
Der er meldt om seks coronarelaterede dødsfald, så det samlede antal nu er 686. Antallet af indlagte er 129, hvilket er 10 flere end søndag. 18 af de 129 ligger på intensiv afdeling, heraf 11 i respirator.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde