frustrerede over ny vej
Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Beboere i Eskilstrup bliver ramt af høj vej.
- Vi vidste godt, at der på et tidspunkt kunne komme en vej. Men vi havde ikke drømt om, at den skulle op i to-tre meters højde.
Sådan siger en lille gruppe beboere i Eskilstrup ved udsigten til, at der kommer en ny vej gennem deres kvarter ved Rolighedsvej.
Vejen, som beboerne taler om, skal føre over jernbanen i den sydlige ende af Eskilstrup. Det sker som følge af udvidelsen og elektrificeringen af jernbanen
Lige over skinnerne kommer den nye vej op i en højde på syv-otte meter, og derefter falder den ned mod Rolighedsvej.
På Rolighedsvej skal den passere mellem nummer 4 og nummer 6, og det skal ske i en højde af to-tre meter og med få meters afstand til de to huse.
- Vores huse bliver fuldstændig usælgelige, og vi vil gerne have, at Banedanmark eksproprierer dem. Men vi hører ikke noget fra Banedanmark, selvom vi har skrevet til dem, siger Carlo og Gurli Nielsen samt Niels Erik Larsen.
Sidstnævnte samt Anders Nielsen og Tage Christensen vil også blive ramt på den måde, at indkørslerne til deres ejendomme skal sløjfes.
- Vi forsøger nu at få arrangeret et møde med Guldborgsund Kommune og også med Banedanmark, siger Tage Christensen, som bor på Sønder-gade bag Rolighedsvej.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker