Frygter at husejere dør fra kloakregning

Alderssammensætningen af husejerne i det åbne land - og erfaringerne med jævnlige konkursbegæringer fra dødsboer, får nu Lolland Forsyning til at sætte sig op mod Lolland Kommune:
Der vil ikke blive givet yderligere henstand med tilslutningsbidragene til kloaktilslutningen end de nuværende op til tre år.

Det fremgår af et brev fra Lolland Forsyning til kommunen.

Byrådet havde skrevet til forsyningsselskabet med en anmodning om at indføre en henstandsordning på op til 10 år: Det kniber for mange at rejse de mange penge, som kloakeringen i det åbne land koster den enkelte husejer.

Men forsyningsselskabet tør ikke indføre den lange tilbagebetalingstid af frygt for at miste for mange penge. De vil i givet fald blot skulle betales af de andre husejere, der er tilsluttet det offentlige kloaknet.

Foto: Foto©Jan Knudsen

Lolland Forsyning vil ikke give yderligere henstand med tilslutningsbidragene til kloaktilslutningen.

Offentliggjort Sidst opdateret