Fugleinfluenza konstateret på Lolland
Arkivfoto Foto: Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv
Scanpix/Steffen Ortmann
En havørn fundet på Lolland er netop blevet testet positiv for fugleinfluenza.
Fire havørne er de seneste uger døde med den højpatogene fugleinfluenzatype H5N6. Det viser analyser fra DTU Veterinærinstituttet, der har undersøgt de døde ørne for Fødevarestyrelsen.
Fuglene er alle kommet ind til obduktion efter tip fra borgere, der er stødt på fuglene i den danske natur. Den ene af ørnene er i følge Fødevarestyrelsen fundet tæt ved Søholt Gods Barokhave.
Havørnen blev fundet 15. marts. Næsten samtidigt har Fødevarestyrelsen også fået indleveret en død fiskehejre fundet ved Reersnæs, en knopsvane fundet ved Nysted og en Musvåge fundet uden for Sakskøbing. Hos de tre fugle er der dog ikke konstateret fugleinfluenza.
De øvrige ørne, som er blevet fundet, hvor der også kunne konstateres fugleinfluenza, er fundet i Thy, ved Næstved og Slagelse.
Der er ikke fundet fugleinfluenza blandt danske tamfjerkræ som høns og ænder.
I forbindelse med fundet af de inficerede ørne har Fødevarestelsen ikke indført nogle påbud, men opfordrer til, at specielt hønseavlere er opmærksomme.
Både private og professionelle fjerkræavler opfordres, til at skærpe opmærksomheden på smittebeskyttelse. Det er eksempelvis en god idé at skifte sko, inden man går ind til sit fjerkræ og afskærme hønsegården fra direkte kontakt til vilde fugle, oplyser Fødevarestyrelsen.
Finder man en død fugl i naturen, er det langt fra sikkert, at det er fugleinfluenza, der har taget livet af den. Fuglen kan også være død af enten alder, frost eller mangel på føde.
Har man en mistanke om, at fuglen kan være død af fugleinfluenza, eksempelvis fordi man har konstateret flere døde fugle på samme sted, kan man melde dit fund til Fødevarestyrelsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker