Der bliver fuldt hus på uddannelserne på Erhvervsakademiet Zealand og Absalon Campus Nykøbing i Bispegade. Foto: Anders Knudsen, arkivfotoAnders Knudsen, arkivfoto
Stor glæde over søgning til lokale uddannelser.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Specielt på Erhvervsakademiet Zealand i Nykøbing er der en stor stigning i antal studerende med start i september i forhold til sidste år.
Det er en udvikling, akademichef Jens Lautrup Nørgaard kan lide.
- Jeg er generelt glad for, at vi øger vores optag. Det er dejligt, at vi nu oplever en større bevågenhed på vores videregående uddannelser og de muligheder for job i erhvervslivet, som vores uddannelser giver, siger akademichef Jens Lautrup Nørgaard.
- Uddannelsen til multimediedesigner har længe været et populært valg for mange, og vi ser den som vores hjørnesten. Samtidig har corona-situationen også sat stor tyk streg under, at digitalisering er vejen frem. Også for virksomhederne, siger Jens Lautrup Nørgaard.
Rektor Camila Wang på Professionshøjskolen Absalon, som foruden Campus Nykøbing har seks andre uddannelsessteder i Region Sjælland, er i forhold til de lokale optag specielt glad for, at der efter nogle års nedgang i søgningen igen er god søgning til socialrådgiveruddannelsen.
Annonce
- Det bliver til stor gavn for de lokale kommuner på Lolland-Falster, at vi nu igen kan melde om større interesse for uddannelsen til socialrådgiver, som der er så stort behov for. Efter nogle års nedgang er vi nu med et optag på samlet 132 studerende oppe på niveau med 2017, siger hun.
Også på sygeplejerskeuddannelsen ser fremtiden lys ud.
- Vi har faktisk lidt færre ansøgere i år end sidste år, men til gengæld er ansøgerne mere kvalificerede, og alle pladser er optaget i september, siger Camilla Wang.
På pædagoguddannelsen i Nykøbing er optaget en procent mindre end sidste år, svarende til en enkelt studerende.
Her er der også mulighed for at søge ind på uddannelsesstart til februar.
Stolt over optag
Lokalt bliver der ikke uddannet folkeskolelærere. Nærmeste uddannelsessted i forhold til Lolland-Falster er Vordingborg. Og netop der har der i år været en stor søgning, så rektoren konkluderer, at læreruddannelsen er populær igen.
- Der har været en periode, hvor det har været svært at tiltrække nok lærerstuderende til uddannelserne. Sidste år oplevede vi et stort fald i Vordingborg, så vi har arbejdet virkelig aktivt for at vende den udvikling netop dér. Der er stor efterspørgsel på lærere både nu og i fremtiden, så derfor er jeg virkelig stolt over, at vi har fået et så stort optag i år, siger Camilla Wang.
104 studerende begynder på læreruddannelsen i Vordingborg til september mod 86 sidste år.
På Erhvervsakademiet Zealand begynder i alt 42 studerende i Nykøbing til september fordelt med 18 på uddannelsen til markedsføringsøkonom og 24 på uddannelsen som multimediedesigner. Det er en stigning på ikke mindre end henholdsvis 50 og 41 procent. På Professionshøjskolen Absalon, som uddanner pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, begynder 44 nye studerende til september på sygeplejeuddannelsen. Det er en enkelt mere end sidste efterår. Til uddannelsesstart i februar er der optaget 18, og der er stadig ledige pladser. Pladser på vinterhold På socialrådgiveruddannelsen begynder 51 studerende på skolen, mens 47 tager e-lærings-uddannelsen med start til september. På vinterholdet på skolen er der optaget 34, og dermed er der stadig ledige pladser. Lidt flere optaget Samlet set er der optaget 132 studerende i Nykøbing i år mod 125 sidste år. På pædagog-uddannelsen i Nykøbing er der en enkelt mindre, som er optaget i forhold til sidste år. 95 studerende er optaget i år, hvoraf de 84 begynder til september. Her er der også ledige pladser med start i februar.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker